Du kommer til at indgå i et mindre team, som er en kombination af både nyuddannede og kollegaer, der har høj anciennitet indenfor feltet. Du vil blive en del af en alsidig afdeling, der især fokuserer på at levere høj kvalitet og faglig sparring og derudover vil du indgå i et tværfagligt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger i Danmark, hvor du vil opleve at få en stor berøringsflade i organisationen.
ISC tilbyder rådgivning indenfor fem områder, som er vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur og i installationstemaet arbejdes der med alle fem områder.
Som Teknisk Designer får du en central rolle i vores projekter – du skaber overblik og sikrer, at alle detaljer falder på plads. Du omsætter ingeniørernes tekniske beregninger til præcise tegninger og modeller, der gør komplekse løsninger bygbare i praksis.
Du er bindeled og dit arbejde danner grundlaget for, at projekterne gennemføres med høj kvalitet og god koordinering. Opgaverne spænder fra projektering af bolig- og erhvervsbyggeri til industri- og renoveringsopgaver.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Det er afgørende, at du trives med projektorienteret arbejde og har evnen til at skabe overblik over forskellige opgaver. Vi forestiller os, at du har erfaring som Teknisk Designer indenfor projektering af konstruktioner og installationer fra en rådgivende virksomhed. Alternativt kan din erfaring også stamme fra forsyningsselskaber eller større producenter indenfor energisektoren.
Hvis du har faglige interesser eller kompetencer, der rækker ud over hvad der er beskrevet i stillingsopslaget, er vi åbne overfor at tænke det ind, hvis det kan skabe værdi i teamet og i arbejdet med projekter.
Derudover er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner og forstår værdien af at arbejde sammen som et team, hvor du sætter en ære i at levere bygbare og gennemtænkte projekter.
Hos ISC får du en unik mulighed for at fordybe dig i alsidige projekter samt at udvikle dine færdigheder og faglighed. Du vil opleve at blive bakket op af organisationen og få al den support, du har brug for til at skabe succes i dit arbejde. Derfor står alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input.
Derudover kan du se frem til:
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.
Vi værdsætter en hverdag hvor vi hjælper hinanden, tonen er uformelt og fagligheden er høj. Vores organisationsstruktur er flad, og det vil du mærke, når du mødes ligeværdigt.
Med medarbejdere i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi arbejder dagligt på at rådgive vores kunder ved at levere bygbare og gennemtænkte projekter, som skaber tillid og tryghed. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.
Du vil således blive en del af en veletableret organisation med holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.
Vi vil bede vedlægge din kursussammensætning fra din uddannelse.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.